Naturens stille budbringere

Kunde: Geologisk Museum

Naturens stille budbringere

Bomærke, Designkoncept, Logotype, Udstilling, Visuel Identitet, Wayfinding




Sofie Engel og Cecilia Brøgger er dedikerede professionelle; deadlines bliver overholdt og kontakt til trykkerier og producenter kan man trygt lægge i deres hænder. Og så er de, oven i købet, også bare en stor fornøjelse at arbejde sammen med.

Geologisk Museum sætter fokus på sommerfugle i den permanente udstilling ‘Sommerfugle – Naturens stille budbringere'. Her kan man få indblik i vores store samling af sommerfugle og fordybe sig i deres forunderlige liv, og samtidig få indsigt i hvordan klimaforandringer påvirker bestanden. I samarbejde med udstillingsarkitekt Anne Schnettler og udstillingsteamet på Statens Naturhistoriske Museum, har designerne Sofie Engel og Cecilia Brøgger skabt et florlet visuelt udtryk, der i alt sin enkelthed skaber kontrast til inventar og vores sommerfuglesamling. Designkonceptet er let at afkode på tværs af museets mange platforme som wayfinding, outdoor, annoncer, online og ikke mindst på selve udstillingen i form af informations-podier, folier, iIllustrationer og boards. / Birgitte Rubæk, Exhibitions and Interpretation Manager, Statens Naturhistoriske Museum

Kunde: Geologisk Museum

Co-creation med designer Cecilia Brøgger

Fotocredit: Geologisk Museum